Rodbehandlinger
En rodbehandling foretages for at beskytte eller forebygge smerter i tænderne og/eller betændelsestilstande i kæbeknoglerne.
Rodbehandling foretages på tænder, hvor nerven er blevet skadet af den ene eller anden årsag. Det kan f.eks. ske ved, at der er et stort cariesangreb (hul) i tanden, en Infraktion (revne), en stor fyldning, eller at man engang har slået tanden.
Ved en rodbehandling af en tand borer man et hul ned til det rum, hvor tandens nerve har siddet/sidder. Man fjerner alt nervevævet og erstatter det med et rodfyldningsmateriale for at optage pladsen, så der ikke er plads til bakterier.
Målet er at udrydde bakterier og fjerne dødt væv inde i tanden.
Man bliver godt bedøvet så man ikke mærker noget. Man skal besøge tandlægen flere gange når en tand skal rodbehandles.
Hvad er risikoen:
En rodbehandling mislykkes i ca 20% af tilfældene. Mislykkes rodbehandlingen foretages enten en ny rodbehandling, rodspidsamputation (operativ fjernelse af rodspidsen) eller tanden må fjernes helt.
Hvad er alternativet til en rodbehandling:
- Ingen behandling
- Tandudtrækning